KARRÉPROJEKTET
 

"To boligkarréer på Østerbro konkurrerer om at nedsætte deres energiforbrug mest muligt"

En boligforening på Østerbro kan hurtigt nedsætte sit energiforbrug med 10 % uden at lave større investeringer.  

Blot ved eksempelvis at lære sit varmeanlæg ordentligt at kende, skifte glødepærer til sparepærer, og følge med i sit forbrug kan man som boligforening spare mange penge.

Helt op til 40 % kan enkelte boligforeninger på Østerbro nedsætte deres energiforbrug med uden større investeringer.

To boligkarréer på Østerbro har taget affære efter at have hørt om de store besparelsespotentialer.
 
Fra 1. Maj i 2009 til 1. Maj 2010 konkurrerer de to karréer mod hinanden om at nedsætte deres energiforbrug mest muligt. De forskellige boligforeninger i de to karréer vil samarbejde om dette.

Initiativet til projektet kommer fra Miljøpunkt Østerbro i samarbejde med Københavns Energi.

Samarbejdspartnerne tilbyder de to boligkarréer professionel hjælp og sparring til at nedsætte deres energiforbrug.

Projektet har bl.a. medført, at:
• De 2 boligkarréer har fået opsat fjernaflæsningsudstyr på vand og varme, så de løbende kan følge med i deres forbrug.
• De 2 boligkarréer har fået vejledning til brug af deres varmeanlæg, termograferet deres ejendomme og rådgivning om energibesparende initiativer.
• Boligforeningerne i karréerne har fået energigennemgange af deres ejendomme.
• Flere beboere har fået en energigennemgang af deres lejlighed. Her har de set, hvor meget strøm deres espressomaskine brugte, hvad temperaturen i køleskabet var osv.
• 100 beboere var på gaden i september 2009 til store plantedag, hvor de plantede grønt op ad alle deres husfacader.
• Beboere har deltaget i konkurrencer og vundet fede grønne præmier.
• Foreningerne og flere beboere har sparet meget energi.

Projektet afsluttes i maj 2010, hvor både den karré og den boligforening, der har sparet mest energi vinder en stor grøn præmie til gavn for alle i karréen og foreningen. 

Vil du vide mere, så skriv en mail til info@miljopunkt-osterbro.dk