ELMÅLER
 

Kender du dit køleskabs elforbrug?

Hos MiljøPunkt Østerbro kan du låne en elmåler gratis, så du kan holde øje med dit elforbrug. Med en elmåler kan du måle dine forskellige apparaters elforbrug og standbyforbrug.

Ring 31 49 70 84 for lån af elmåler

Elforbrug til husholdningsapparater
Elforbruget til husholdningsapparater er afhængift af den boligs størrelse, antal beboere og ikke mindst deres elvaner. I gennemsnit bruger en familie på fire personer, som bor i hus godt 5.000 kWh om året til husholdningsapparater. For en tilsvarende familie i lejlighed er tallet 3.000 kWh.

Elforbrug til varme
Har du elvarme, afhænger elforbruget til rumopvarmning af din boligs udformning, størrelse og stand, af udendørstemperaturen og ikke mindst dine og dine eventuelle samboers elvarmevaner.

Elforbrug til vandopvarmning
Hvis du bruger el til vandopvarmning, afhænger dit forbrug selvfølgelig helt af, om du bruger meget eller lidt varmt vand. Men et godt rundt gennemsnitstal er 850 kWh pr. person. Det vil sige, at en familie på fire personer typisk har et elforbrug på 3.400 kWh til varmt vand om året.

Elspareråd:
Mange husholdninger kan spare op til 10% på deres elforbrug - de skal blot følge nogle få elspareråd.

·    Køle- og fryseskabe er de store energislugere. Den fornuftige temperatur i køleskabet er +5°C og i fryseren -18°C. For hver grad temperaturen sænkes, stiger el-forbruget med 2-5%. Husk at se efter energimærkningen ved udskiftning af køle- fryseskab.

·    Tø frostvarer op i køleskabet. Det tager længere tid, men er bedre for madens kvalitet – og det sparer el, fordi køleskabet får kulde fra det frosne.

 

·    Sæt bagværk og ovnretter i en kold ovn og udnyt for- og eftervarmen.

 

·    Vask ved 60°C i stedet for at kogevaske. Tøjet bliver rent, og du sparer op til 40-50% el.

 

·    Udnyt vaskemaskinen optimalt. To halvfyldte maskiner bruger mere el end én fyldt.

 

·    Fyld opvaskemaskinen helt op og vask ved 50/55°C i stedet for 65°C. Du sparer 10-20% el.

 

·    Undgå brug af tørretumbler om sommeren.

 

·    Sluk alt unødvendigt lys og skift til energisparepærer. Det slider minimalt på en alm. pære, at den tændes og slukkes ofte. Der er en større besparelse ved at huske at slukke lyset efter sig.

 

·    Sluk for apparater, der ikke er i brug. Enten på apparatets afbryder eller på kontakten. Du sparer nemt over 500 kr. om året.

 

 

Læs mere om elforbrug og besparelser på følgende links:

http://www.elsparefonden.dk

http://www.nrgi.dk/sw18095.asp

http://www.energistyrelsen.dk